INVISALIGN

Kosmetisk tandregulering

Både Morten og Benedicte er certificerede til at udføre tandretning med Invisalign. 

Invisalign er klare akrylskinner, der nænsomt og effektivt skaber det smil du altid har drømt om. 

Processen starter med en konsultation, hvor vi taler om dine ønsker og din tyggefunktion. Næste step er at vi tager billeder og aftryk af dine tænder og udarbejder en behandlingsplan. Når Invisalign bearbejder materialet sender de en virtuel behandlingsplan, hvor du som patient får et tydeligt billede af, hvordan behandlingen vil forløbe samt et smugkig på resultatet. Når vi godkender Invisaligns udkast går der 1 uge, og så er du igang med din tandregulering. 

Skinnerne har du på i 22 timer i døgnet og du skifter skinne ca. hver 10-12 døgn efter samråd med os. Vi følger dig tæt, for at opnå det bedste og smukkeste resultat på kortest mulig tid. Vi er meget opmærksomme på at tandretningen skal være fuld integrerbar i en travl hverdag, og en af de helt store fordele ved at vælge Invisalign som 'bøjle', er netop, at du blot kan tage skinnerne af, hvis dit arbejds- eller sociale-liv betinger det, og ingen vil kunne se at du er 'bøjlebruger'. 

Som regel tager en behandling 4-8 måneder, selvfølgelig afhængigt af dine tænders stilling og om du tidligere har fået foretaget tandregulering fx med togskinner. Efter tandretning med Invisalign, vedligeholdes det smukke resultat ved retentionsskinner, som du i en periode skal sove med.  

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information og materiale.

Herunder ses billeder af tænder rettet med Invisalign samt eksempel på den virtuelle behandlingsplan. På vores instagram (@perlesmil) er der ligeledes mulighed for at se flere resultater opnået med Invisalign.